Resume: Mediekultur

Resume af – ”Mediekultur”
Sørensen, Mogens: Dansk, Kultur og Kommunikation – et pædagogisk perspektiv, Kapitel 13, Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt.

Mediekonvergens
Før i tiden – for bare ca. 50 år siden – var danskerne mere fælles om medierne.
Alle husstandens medlemmer lyttede til den samme radiokanal og så på det samme TV. Nu er det anderledes. Vi har fået mange flere radio/tv kanaler. Der er tv på de fleste børneværelser, mobiltelefonen er nærmest hver mands eje, og internettet sørger for at omgangskredsen aldrig er mere end et klik væk.
Dette er dog ikke den største forandring. Hvor medierne før var afsender og brugerne modtager – er medierne nu blevet interaktive, og brugerne er med til at producerer indholdet. Alligevel er demokratiet ikke helt indtrådt, idet professionelle medieproducenter har langt større magt end den enkelte gruppe brugere, og nogle bruger har bedre muligheder for at deltage end andre.

Mediepanikker
Mediepanikker er et tilbagevendende fænomen, med baggrund i de voksnes bekymring for mediernes evt. skadelige virkning på børn og unge, da disse hurtigst tager nye medier til sig. Mediepanikker har et ganske ensartet mønster og faste aktører. Karakteristisk for mediepanikkerne er, at de drejer sig om det sidst tilkomne medie og dermed degraderes de førhen ”farlige” medier til ”ufarlige”.

Børn, unge og medier
Synet på børn har stor betydning for debatterne om børn og medier. Der er stor forskel på om man tager udgangspunkt i novicebarnet eller det kompetente barn, ligeledes om man tager udgangspunkt i medieteksten eller fællesskabet omkring mediet.
Hvis den voksne udelukkende har blik for billederne på skærmen – og ikke ser fællesskabet omkring skærmen, kan det være svært at forstå fascinationen. Medierne er ikke kun ”tekster”, også deltagelse. Deltager den voksne ikke selv i mediefællesskaber, kan denne vinkel være svær at få øje på, og et barns sorg over en mistet mobiltelefon (eller internetforbindelse?), kan tolkes som afhængighed – men man overser at det er udelukkelse af fællesskabet der skaber barnets reaktion.

Fremtidens kulturelle kompetencer
Når man arbejder med udvikling af børn og unges sociale kompetencer, er det af største vigtighed at kende til betydningen af deres kompetencer inden for medieområdet, og se dem i et fremtidsperspektiv. Pædagoger kan gennem personlige erfaringer og forskningsbaseret viden om kompetencerne opfylde den forpligtelse der ligger i, at skabe lige muligheder for alle børn – så de kan opbygge disse nye kultur-kompetencer.

Institutioners og pædagogers rolle i det nye medielandskab
Pædagogens vigtigste aktive opgave er at sikre en kreativ anvendelse af computeren. Til forskel fra ”den uformelle kultur – børns egenkultur” - hvor børn kreerer egne netværk f.eks. gennem børneproducerede websites, chatter og andre fællesskaber på nettet – bevæger pædagogen sig her ind på et område, hvor aktiviteten kun finder sted hvis den voksne deltager. Denne voksenstyrede aktivitet er vigtig for at sikre alle børn lige vilkår for at blive aktive og kreative brugere af internet og computer.

Virtuelt studiemiljø
Resten af kapitlet beskriver forskellige websites og søgeteknikker, blogs (weblogs) og måder at bruge blogs på, samt andre gode råd til brug af internettet. Afslutningsvis er der 12 opgaver og gode råd til at opbygge sit eget onlinenetværk.

Personlig kommentar:
Jeg synes dette kapitel var besværligt at resumerer, det var svært ikke at lave et referat i stedet. Jeg studsede lidt over ordet "mediekonvergens", da konvergens i mit hoved er lig med "ensretning" - men jeg tager nok fejl, for jeg kunne ikke få øje på ensretningen i afsnittet, snarere en spredning.
Ydermere er jeg temmelig kræsen, mht. hvad jeg putter i min browser, så jeg sad ind imellem og rynkede lidt på brynene og tænkte: ”Ikke om jeg vil have det ind i min pc” – og her har vi nok en snert af ”mediepanik”. Måske er det bare et spørgsmål om at undersøge det nærmere ;o)

Således opfattet!