Resume: En nydansker fylder 60

Resume af -  Thorsen, Lotte: "En nydansker fylder 60"
Politiken 22.03.08

I artiklen gennemgåes "bolle-å'ets" besværlige vej til det danske sprog - og hvordan det lille bogstav stadig kan få de danske sind i kog.
Bogstaverne Æ og Ø, har eksisteret i dansk skriftsprog siden 1200-tallet, og siden midten af 1700-tallet har mange danske sprogforskere forsøgt at få bogstavet Å indført i alfabetet, for at have et bogstav for lyden mellem A og O, som på dansk har været skrevet som dobbelt A (Aa), hvilket medførte en del forvirring, da dobbelt A også dækker over den lange A-lyd. Ønsket om bogstavet Å, kom ud fra ideen om - hver lyd sit bogstav.
Det skule tage 200 år og mange debatter før det danske alfabet i 1948 (med retskrivningsreformen), for første gang fik et bogstavet for en lyd der ligger mellem A og O. At Å blev indført samtidig med, at man sløjfede store begyndelsesbogstaver i navneord og udelod bogstavet D i kunne, skulle og ville, gjorde ikke integrationen nemmere for bogstavet Å. Selvom Å nu var fyldgyldigt medlem af dansk skriftsprog, skulle der gå endnu 7 omtumlede år, inden det ny bogstav fik sin faste plads i "enden" af alfabetet. I mange år så det ud til at skoleelever skulle lære deres ÅAB i stedet for ABC, selvom det allerede var praksis i Norge og Sverige og flere danske udgivelser at placerer Å sidst i alfabetet..
"Folk reagerer altid voldsomt, når det drejer sig om de små ting i sproget. Og når det gælder det uvæsentlige, har man ingen argumenter, men kun følelser. Det er derfor, de diskussioner ofte bliver meget primitive", siger sprogprofessor og tidligere formand for Dansk Sprognævn Erik Hansen.

Et år efter reformens var kun 14 af landets dengang 138 dagblade gået over til Å, og helt frem til op i 1960'erne fortsatte flere aviser med - af tekniske og ideologiske årsager - at skrive Aa.
Trods det, at medierne nu har taget Å'et til sig, skriver mange danskere fortsat deres efternavn med dobbelt A.
"Folk har arvet det fra deres forældre i de former, og så foregår der sådan en traditionsvedligeholdelse. Der er identitet og historie i det", siger afdelingsleder på Institut for navneforskning Bent Jørgensen.

Dansk sprognævn og Institut for Fremtidsforskning har for nylig vurderet, at globalisering og digitalisering af samfundet udgør en trussel mod Æ, Ø og Å - fordi de volder problemer på internettet. Men sprogprofessor og direktør Jørn Lund mener at: ...det er sproglig selvkolonisering at opgive bogstaver i skriftsproget, bare fordi de ikke forekommer på engelsk.
Artiklen afsluttes med Skoleinspektør Jens Raahauges ord: "Hvis de særprægede vokaler forsvinder, så forsvinder der også noget, der både kan være folkloristisk, eksotisk eller nationalt fascistoidt. For ligesom alle andre neutrale ting får de først farve, når mennesker fortolker det.....Det har en betydning, at vi har tre vokaler, der adskiller sig fra andre sprog. Og bolle-å er så det af dem, der rager højest op. Og en gang imellem må man have lov at være lige så stolt af det, som franskmændene er af deres accenter og tjekkerne er af alle de mærkelige tegn, de sætter over z’erne.
Det er jo dér, ens eget særpræg og ens egen originalitet og latterlighed markerer sig".

Personlig kommentar:
Det er egneligt lidt underligt at sådan "en lille ting" kan sætte så meget gang i vores trang til at opponerer. Men når jeg tænker over det, så har jeg jo også selv en lille snert af det - der er i hvert fald ikke nogen der skal skrive mit mellemnavn (før var det efternavn) med Å - det staves med Aa og sådan er det blevet gjort i mange slægtsled tilbage.. så ja - tradition, før forandring - i det her tilfælde ;o)

Således opfattet!